Du er her:    Home arrow Tema    
Tema PDF Udskriv E-mail
Hvis væggene kunne tale



Der stilles følgende krav til filmen
• Filmen skal tage udgangspunkt i overskriften ”Hvis væggene kunne tale”
• Filmen skal skildre skolen nu

Ideer
En personlig kommentar til skolen, en særlig oplevelse fra skolen, belysning af et aktuelt tema fra skolen, et undervisningsmateriale til brug i skolen, dokumentation af undervisning, et portræt eller måske bare en god historie fra skolen. Det er oplagt at skoleelever indgår i filmen.

Genre
Genren er valgfri og kan f.eks. være dokumentar, kortfilm eller blandingsformer, eksempelvis:

• TV-indslag
• Filmlog
• Mockumentary
• Undervisningsmateriale

I kan trække på kendte genrer eller sammentænke dem på helt nye måder.

Hvilken film vinder?
Primært ud fra fortællemæssige men også ud fra filmiske virkemidler vælges det bidrag, som formår at tematisere eller kommentere skolens virkelighed på bedste og flotteste måde ud fra overskriften ”Hvis væggene kunne tale”. Det er den gode idé og formidlingen af denne der bedømmes.
De filmiske virkemidler indbefatter bl.a.: Beskæring, lys og farve, klipperytme, komposition, lydside og billedkomposition.
De sidste års filmvindere kan give dig en idé om hvordan juryen bedømmer.
 
Spørgsmål og svar:
Skal der indgå skoleelever i filmene?
Som udgangspunkt, ja, men der kan jo tænkes meget kreativt omkring det, f.eks. en stemme, der siger noget på lydsporet, nogle fødder i en skolegaard eller klassebilleder i still. I sidste ende er det en del af den samlede bedømmelse.

Skal man være lærerstuderende for at deltage i filmkonkurrencen?

- Ja, det er en konkurrence for lærerstuderende. Det skal være lærerstuderende som producerer/udarbejder de film/dokumentarer, der deltager i konkurrencen. Men der kan naturligvis godt indgå andre personer i filmene.
Som lærerstuderende kan man deltage individuelt, som gruppe, som hold, som årgang eller som et helt seminarium.