Du er her:    Home arrow Regler    
Krav til konkurrencefilmene PDF Udskriv E-mail

Konkurrenceregler

  • Alle deltagende produkter sendes til arrangørerne på DVD i tre eksemplarer senest 9. april 2010 på adressen:

    Lavfilmiskolen.dk
    Att: Alice Bonde Nissen
    Læreruddannelsen Silkeborg
    Nattergalevej 1
    8600 Silkeborg

    Sammen med dvd´erne sender I

    • Titel på projektet
    • Navne på den/de ansvarlige for projektet
    • Telefonnummer
    • Mailadresse
    • Årgang og navn på det deltagende Seminarium
       
  • Indsendte produkter må have en længde på max. 6 min.

  • Deltagerne skal sikre sig skriftligt tilsagn fra alle medvirkende. Er medvirkende under 15 år, skal erklæringen underskives af en forælder eller værge.

    Download samtykkeerklæring

    Det gælder naturligvis også i dette tilfælde, at skolen som offentlig institution skal respekteres. Regler om tavshedspligt mm. kan ikke tilsidesættes, fordi man skal lave en dokumentar eller lignende.

  • Benyttes der i filmen fremførelse af et beskyttet musikværk, skal deltagerne sikre sig tilladelse fra de medvirkende musikere/komponist og i øvrigt overholde regler vedr. rettigheder og kopiafgifter.

  • Samme regler gælder for beskyttede kunstværker (fx billeder), med mindre kunstværket alene optræder som en tilfældig baggrund og ikke kan karakteriseres som hovedmotiv.

  • Man er som deltager selv ansvarlig for eventuelle udgifter i forbindelse med optagelserne.

  • Arrangørerne er ikke ansvarlige for erstatningskrav og andre udgifter, der kan komme fra tredjemand i forbindelse med optagelser til filmfestivalen.

  • Arrangørerne og juryen forbeholder sig ret til at kassere produkter, som ikke lever op til disse regler.
     

 
Spørgsmål og svar:
Skal der indgå skoleelever i filmene?
Som udgangspunkt, ja, men der kan jo tænkes meget kreativt omkring det, f.eks. en stemme, der siger noget på lydsporet, nogle fødder i en skolegaard eller klassebilleder i still. I sidste ende er det en del af den samlede bedømmelse.

Skal man være lærerstuderende for at deltage i filmkonkurrencen?

- Ja, det er en konkurrence for lærerstuderende. Det skal være lærerstuderende som producerer/udarbejder de film/dokumentarer, der deltager i konkurrencen. Men der kan naturligvis godt indgå andre personer i filmene.
Som lærerstuderende kan man deltage individuelt, som gruppe, som hold, som årgang eller som et helt seminarium.